Vi efterspørger i stigende grad spil, hvor vi samarbejder om at vinde over spillet. Formentlig, fordi der er rigeligt med konflikt og konkurrence i vores dagligdag, så vi gider det ikke, når vi har fri, mener spilhistoriker.

Samarbejdsspil uden tabere og vindere hitter: »Jeg har nok gange spildt tre timer af mit liv på Matador, hvor jeg er reduceret til en mekanisk arm«

Ægteparret Martin Monrad og Pernille Brix Madsen er begge bidt af brætspil og spiller både med hinanden og med deres børn, Røskva og Asbjørn, flere gange om ugen. Foto: Jacob Ehrbahn
Ægteparret Martin Monrad og Pernille Brix Madsen er begge bidt af brætspil og spiller både med hinanden og med deres børn, Røskva og Asbjørn, flere gange om ugen. Foto: Jacob Ehrbahn
Lyt til artiklen

Tiårige Asbjørn Brix Monrad kaster terningerne, flytter sin brik frem over spillepladen på bordet foran sig og lyser op i et smil. Han har sin ven Oliver Lind Forsmark med hjem fra skole, og de to drenge dyster sammen med hele Asbjørns familie om at få deres dyr over målstregen i børnespillet Quacks & Co.

Sådan sidder de tit, for mindst en gang om ugen samles familien om spillebordet i villaen i Helsingør, hvor mor, far og to børn bor på samme matrikel som børnenes ene sæt bedsteforældre, der også oftest kommer ind og spiller med.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her