Dansk Sprognævn har netop beskæftiget sig med begrebet ’en Karen’. Det er ret sjovt, synes jeg, for fem af mine bedste veninder hedder alle sammen Karen. Da vi var yngre og havde bedre tid – og de havde færre børn – holdt jeg Karen-middage, hvor der kun var mig og alle Karen’erne. Det var meget, meget hyggeligt og virkelig nemt at lave bordplan.
De er nogle af de sødeste, klogeste, mest betænksomme og skægge damer, jeg kender, så jeg har grinet ret meget ad, at det netop er deres navn, som er blevet til selve indbegrebet af, skriver Dansk Sprognævn, en vrissen midaldrende kvinde.




























