Lyt til artiklen
Vi har været i gang med at smide ud og pakke ting, der skal gemmes, i kasser et par timer, da jeg for første gang i mange uger giver efter for trangen til, ja – at give efter. Den har jeg ellers holdt på afstand i en intens periode, hvor min far efter et langt og rigt liv blev ramt af sygdom og til sidst ikke kunne mere.
En tager malerier ned fra væggene. En anden tømmer det skrivebord, han fik, da han blev konfirmeret – det har fulgt ham hele livet, og i hele min barndom stjal jeg slik og chokolade fra nederste skuffe til højre. En tredje bærer møbler ned til den trailer, som Røde Kors har stillet klar. Selv går jeg i stå foran klædeskabet. Pludselig er det hele for overvældende.
