Mens black friday har været en tilbagevendende begivenhed i USA i årtier, er det ikke meget mere end 10 år siden, at de første danske butikker tog hul på konceptet, og eksperter forudsagde, at det aldrig ville blive en stor ting i Danmark.
Den muligvis første fysiske butik, der forsøgte sig med sort fredag i Danmark, var Ringsted Outlet. Centret, der i 2011 var et mindre og ukendt shoppingcenter, måtte tænke kreativt for at kunne konkurrere med store marketingbudgetter, fortæller centerchef Jeanette Amdal.




























