Xpeng er et fremadstormende mærke i Danmark. Nej, det kinesiske firma sælger ikke mange biler endnu, men firmaets seneste model, Xpeng G9, er hypet ud over alle grænser på grund af sin klasseledende opladningshastighed og gode pris. Den ser ovenikøbet ud til at sælge pænt.
Det er dog ikke den model, vi har fat i, men lillebror P7. En slank, lang og meget attraktivt designet sedan med klare referencer til Teslas Model S.


























