Den ældste søn er for længst flyttet hjemmefra, den yngste går i 3. g og er for det meste hos sin kæreste, hvor vi efterhånden overvejer kostpenge. Sådan ligger landet, da jeg til endnu en aftensmad i tosomhedens afslørende lys, hører mig selv sige, at »det da godt nok også har regnet meget her til vinter«, og bare ved, at nu er livet pludselig blevet helt anderledes.
Jeg siger det med et glimt i øjet og for at understrege en pludseligt opstået situation eller en opmærksomhed om situationens alvor. For efter 20 år som en familie på fire er vi trådt ind i en ny livsfase, hvor friheden hober sig truende op.




























