Der var frit valg mellem alle lånetyper, da Jesper Lykking og hans familie sidste sommer besluttede at udbygge sommerhuset i Rågeleje i Nordsjælland, så det kunne samle hele familien - og gøre det muligt for de store børn at invitere venner og bekendte med på landet.
En lille million lånte familien i banken uden problemer, og da budgettet skred en smule, kom der yderligere 250.000 kroner ind på kontoen omkring årsskiftet.




























