Masser af bilister har et skilt med ’Rygning frabedes’ i kabinen. I denne udgave af SsangYong Rodius kunne det passende hedde ’Rygning og madlavning frabedes’. Denne store koreaner tilbydes nemlig i en udgave, hvor den er ombygget til camper, og den har derfor en lille håndvask og et gasblus, ligesom taget kan hæves, og der kan indrettes sovepladser i kabinen. Forandringen til sovemobil er dog temmelig besværlig, og hånden på hjertet: Vi forsøgte slet ikke på det. Den kontante fordel ved camperombygningen er en lavere registreringsafgift, og derfor kan denne SsangYong Rodius med syv ægte siddepladser sælges for 318.000 kroner i billigste udgave. Testbilen er dyreste version med bl.a. automatgear og læderindtræk til 45.000 kroner ekstra. Ægte plads til syv Man får en kæmpebil for pengene. Rodius er 5,13 meter lang og dermed 75 centimeter længere end en bil som VW Touran, der også gør krav på at have plads til syv personer. Og det har den kun med meget god vilje – VW Touran, altså. I Rodius er det ikke spor pral med de syv pladser. Sæderne er opstillet 2+2+3, og især på de to pladser i midten er der dømt businessclass. De kan svinges 180 grader rundt, så man kan holde familieråd, men man kan kun sidde med en trepunkts sikkerhedssele spændt, når man sidder fremad. Når sædet vender bagud, er der kun en hoftesele til rådighed. Selv med alle tre sæderækker på plads har Rodius et kolossalt bagagerum, og på grund af det særprægede design helt bagude har man også en god højde. Rummets volumen er opgivet til 695 liter, men det må betyde, at man så læsser helt op til taget. Førerpladsen er lidt mere tvivlsom. Det føles, som om førersædet er rykket en smule mod venstre for at give plads til håndvask og gasblus mellem forsæderne. I hvert fald sidder man ikke lige ud for rattet. Instrumenterne er samlet i midten, hvor man har et meget ringe overblik over dem. Displayet til aircondition er nærmest ulæseligt, så det roder lidt her. Jammerligt udsyn Sikkerhedsudstyret? Det er fint med ESP-system, men skidt med kun to airbags. Udsynet bagud er så katastrofalt ringe, at det er decideret utrygt at køre i bytrafik. Lige bagud rager nakkestøtterne op, og skråt til højre kigger man blot ind i en masse stolper. Man kunne lige så godt sidde i en lukket kassevogn. I øvrigt har bilen mange udstyrsgodter, hvor vi især vil fremhæve bakalarmen, der bipper, når man er ved at rangere ind i bilen bagved. Det er en nyttig detalje i denne uoverskuelige bil. Der tilbydes kun én motor til SsangYong Rodius: en diesel på 2,7 liter og 165 hestekræfter, som ikke giver det helt store kraftoverskud. Testbilens femtrins automatgear fungerede udmærket. Det samme kan man ikke sige om undervognen. Affjedringen er blød og duvende, men alligevel opgiver den helt at filtrere ujævnheder i asfalten, men sender dem med et brag videre til kabinen, hvor det i øvrigt klaprer lystigt fra alle de eftermonterede camperdele. Styretøjet er svampet og uden nogen som helst føling med vejbanen. Det er desuden meget indirekte, så der skal snurres kolossalt meget med rattet. Vi tør dårligt tænke på en kritisk undvigema