Sidst på foråret er der nye udgaver af Citroën Berlingo og Peugeot Partner på vej til de danske bilkøbere.
De to biler er meget nært beslægtede – i de nuværende versioner var det nærmest kun hjulkapslerne, der var forskellige. Nu har de dog fået hver sin front. Begge kommer både som personvogn og som varebil, men indtil videre er der kun frigivet meget få tekniske oplysninger.




























