Københavnere i rød, grøn og blå zone må indstille sig at betale omkring 400 kroner mere om året for at kunne parkere i nærheden af gadedøren.
Farverne henviser til de forskellige betalingszoner, hvor man som beboer kan slippe for at betale den regulære timetakst på op til 25 kroner, hvis man erhverver sig en beboerlicens, der gælder et år. Den stiger 1. januar fra 195 kroner til 690 kroner.
Det er ikke spor nyt, at beboerlicensen stiger. Det har været meningen, siden ordningen blev vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation i 2005 som et middel til at begrænse mængden af biler i de centrale områder – især de biler, der ikke ’bor’ i områderne.
Ingen gæstebilletter
I 2005 blev det vedtaget, at forhøjelsen af licensen i 2010 skulle ledsages af seks gæstebilletter til hver licensindehaver – billetter, som kunne uddeles til gæster, der kom kørende fra andre byer.
LÆS OGSÅ Automatisk p-skive skal lige lære klokken
Det forslag er dog droppet igen, da det ville stride mod forvaltningslovens lighedsprincip: LÆS OGSÅ Parkeringsbøden ender i Højesteret
»Hvad med alle dem, som gerne vil have besøg, men som ikke har en bil? Allerede der ville der blive gjort en urimelig forskelsbehandling. Men så kunne man forestille sig, at man gav gæstebilletter til alle, der bor inden for betalingszonen, men det har det problem, at man så økonomisk kommer til at kompensere dem, der kommer udefra og parkerer, og det er dem, som ordningen skal holde væk. Det må være noget, der blev vedtaget om natten, hvor ingen har tænkt klart«, siger Anders Møller, direktør i Parkering København. Han tror i øvrigt, at den dyrere licens kan ændre på folks adfærd – altså at en familie i nogle tilfælde vil undlade at anskaffe sig bil nr. to. Hård kritik fra FDM Bilistorganisationen FDM sender på sin hjemmeside en hård kritik af den forhøjede beboerlicens: »Et problem er, at beboerne ikke engang er sikret en parkeringsplads – men får lov at betale for retten til at være med i kampen om overhovedet at få en plads«, lyder det fra FDM. LÆS OGSÅ Bilister stjæler handikap-parkering




























