Tilbage til 2002: Skoda leverer nu et upåklageligt produkt efter at være blevet optaget i den store VW-familie, men Lada sakker stadig håbløst bagud. Ganske vist betyder et samarbejde med Opel, at motorteknologien er o.k., men resten af bilen falder igennem og lever ganske enkelt ikke op til dagens standard. F.eks. mangler Lada 111, som den prøvekørte stationcar hedder, både ABS-bremser, airbags og servostyring. Men den er billig: ca. 123.000 kr. for en bil, der næsten er på størrelse med en Ford Focus til over 200.000 kr. Rummelig Vi tager det positive først: Lada 111 er ganske rummelig med pæn plads både for og bag, og bagagerummet sluger 450 liter. Centimetermålet siger 4,28 meter - en Ford Focus måler 4,45 meter. Så vidt, så godt. Allerede ved indstigningen får man et praj om, at Ladaen er fra en svunden tid: Døren kræver én nøgle, tændingen en anden, og der er slet ingen lås på tankdækslet, så det vil medføre en nøgle nr. tre. I kabinen tager man plads i nogle voldsomt bløde sæder, der ikke giver specielt god støtte nogen steder, og hele forarbejdningen virker noget tvivlsom. Kontakter og greb har en udpræget billig fornemmelse over sig, og samlekvaliteten er dårlig. Det knirker og brager det fra alle ender af kabinen, når bilen f.eks. kører over brosten eller andre ujævnheder. Testbilen havde kørt 4.000 km, og man kan kun frygte, at denne raslen bliver værre med tiden. Ringe sikkerhed Punktet 'sikkerhedsudstyr' er hurtigt overstået: Der er nemlig hverken ABS-bremser eller airbags i denne Lada, og alene disse mangler gør efter vores mening Ladaen til et højst tvivlsomt køb. Bremserne er elendige. Der skal trædes utrolig hårdt på pedalen, og alligevel sker der ikke ret meget. Det tyske blad Auto Bild har målt bremselængden fra 100 km/t til lidt under 50 meter - moderne biler klarer det på 37-38 meter og FDM skriver endda i deres test, at Ladaen stort set har dobbelt så lang bremselængde som moderne biler. Motoren er som sagt noget af det, der fungerer nogenlunde godt i Lada 111. Det er en 16-ventilet konstruktion på 1,5 liter med 91 hk. Den giver en god acceleration og er tilpas afdæmpet under motorvejskørsel. Gearskiftet er lidt leddeløst, men til at leve med. Ladaens køreegenskaber lider under, at bilen ikke har servostyring. Styretøjet er umanerligt tungt at bakse med, og det er ikke kun et problem under en parkering, men også under en undvigemanøvre, som er nærmest umulig at udføre hurtigt nok på grund af det tunge og indirekte styretøj. Testbilen kørte på fine Michelin-dæk, men bilerne hos forhandlerne står på mere suspekte russiske Kama-dæk, der næppe er nogen gevinst for køreegenskaberne. Hellere en brugt Vi kan ikke med vores bedste vilje se ret meget positivt ved Lada 111, der på alle måder er for gammeldags, og på grund af de svage bremser og de slatne køreegenskaber er det en direkte utryg fornemmelse af køre i bilen. For de 123.000 kr., en Lada 111 stationcar koster, ville vi helt klart i stedet se os om efter en lettere brugt bil af mere moderne konstruktion. F.eks. en Suzuki Baleno 1,3 stationcar fra 2000 med 30.000 km på bagen, som vi har set til salg for 120.000 kr.