De småbilshungrende danskere får endnu en vare at kaste sig over om nogle måneder: Nissan Pixo, der vil stå klar til en pris på 103.000 kroner.
Bilen er stort set identisk med den nye Suzuki Alto. Teknik, undervogn og det meste af udseendet er identisk. Kun for- og bagpartiet på Nissan Pixo er udformet en smule anderledes.
Bedste køb i kompaktklassen
Dermed deler de to biler også samme fine benzinøkonomi: Op til 22,7 km/l burde være muligt med den lille trecylindrede motor, der yder 68 hk.




























