For de mange tusinde bilister, der hver dag bruger Helsingørmotorvejen, er kø og forsinkelse hverdag.
Men nu signalerer en række store informationstavler hen over vejen, at der inden længe bliver taget de første spadestik til en udvidelse fra fire til seks spor mellem Gl. Holte og Hørsholm. Et projekt, der skal gøre køreturen til og fra København hurtigere og mere smidig, når udvidelsen står færdig i 2016.




























