»Hvis du f.eks. kun kører syv kilometer til arbejde og syv kilometer hjem igen, så er en dieselbil ikke sagen«, siger ingeniør Claus Manicus fra bilistorganisationen FDM's tekniske afdeling. »En dieselbil er længere om at blive varm end en benzinmotor, og så længe den er halvlunken, yder den ikke sit bedste«, tilføjer han. Først når dieselmotoren har kørt omkring 10 kilometer, er den oppe på fuld driftstemperatur, og så begynder den at køre de mange kilometer per liter, som fabrikken lover - og det er også først her, at den for alvor begynder at levere varme til kabinen. De fleste dieselfabrikanter udstyrer deres biler med diverse supplerende varmeapparater, som også sluger energi i den første fase, inden motoren er rigtig varm. En dieselbil, der altid kører med halvvarm motor, vil derfor ikke være i stand til at køre de lovede 22-23 km per liter, men måske kun 15 km for hver liter brændstof - og det ændrer afgørende på det regnestykke, der skal foretages, når det skal vælges mellem benzin eller diesel. Dyre i anskaffelse Den vordende dieselejer gør klogt i at tage lommeregneren frem for at finde ud af, hvad der bedst kan betale sig. »Her er det vigtigt ikke at sammenligne æbler med pærer«, siger Claus Manicus og mener dermed, at det er vigtigt at sammenligne den udvalgte dieselbil med den rigtige benzinbil. Vi tager et eksempel i form af Peugeot 206, der nyder stor popularitet både som diesel- og benzinbil, men alt efter temperament kan man vælge forskellige modeller at sammenligne dieselbilen med - se i øvrigt skemaet her på siden. Hvis man udelukkende går efter antallet af hestekræfter, må det være den 70-hestes dieselmodel over for en 75-hestes benzinbil. Her koster diesel ca. 15.000 kr. mere end benzin, mens man sparer omkring 4.000 kr. om året - altså vil det tage næsten fire år at tjene den ekstra udskrivning ind igen. Men dieselmotoren adskiller sig fra benzinmotoren ved at have væsentlig større trækkraft - noget, der kommer til udtryk i drejningsmomentet. Det er der brug for, hvis bilen f.eks. skal trække en campingvogn. Hvis det er det, der er behov for, vil det på benzinsiden være fristende at gå op i en Peugeot 206 1,6 med 110 hestekræfter. Først da får man samme drejningsmoment som i dieselbilen, og så er dieselbilen kun 3.000 kr. dyrere i anskaffelse - men der er stadig en årlig besparelse på ca. 4.800 kr. Så ud fra det sidste regnestykke vil dieselbilen allerede have tjent sig ind efter ni måneders kørsel. Dieselbiler er dyrere i anskaffelse end en tilsvarende benzinmodel. Den årlige ejerafgift er som regel også højere, men det modsvares af det gunstigere forbrug og den lavere dieselpris. FDM's medlemmer kan gå ind på organisationens hjemmeside og bruge et interaktivt skema for at regne på omkostningerne - andre må tage lommeregneren frem. I dette regnestykke er bilens værditab naturligvis en væsentlig og desværre lidt uberegnelig faktor, men lige i øjeblikket ser det ud til, at dieselbiler taber mindre i værdi end benzinbilerne, da der er voldsomt stor efterspørgsel på dem - både som nye og som brugte. Vigtig vedligeholdelse Dieselejeren skal være meget opmærksom på, at motoren får den foreskrevne vedligeholdelse. »Det er i hvert fald vigtigt at holde øje med intervallerne for olieskift. Hvis man kører så lidt hvert år, at man ikke kommer op på intervallet for et serviceeftersyn, gør man klogt i at få skiftet olien alligevel. Og husk også at få et nyt oliefilter hver gang«, siger Claus Manicus fra FDM.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























