Der er mange avancerede funktioner i Navigons topmodel, og den kræver ikke meget betænkningstid, når den er sat på arbejde. Hvis man f.eks. forlader den foreslåede rute, bruger apparatet kun ganske få sekunder på at beregne en ny vej. Vi har udelukkende kørt med apparatet i Danmark, og her oplevede vi aldrig at blive sendt på afveje. Skærmen er i det store 5-tommers format, men alligevel står diverse informationer med meget lille skrift.
Der er ellers plads nok til at gøre skriften større og tydeligere. Det er nemt at klikke sig rundt mellem de forskellige funktioner, men det er ikke muligt at give skærmen samme personlige præg, som man kan med TomTom.




























