Mere udstyr kan opgradere både bil og køreoplevelse gevaldigt. Andre gange må man måbe over, hvor lidt man kan få for mange ekstra tusindlapper. Tag nu bare den nye Opel Zafira Tourer, som vi har testet i det højeste udstyrsniveau Cosmo.
Her udløser 43.500 kroner oven i prisen for udgaven Enjoy blandt andet et glastag, en panoramaforrude, et læderrat, et klimaanlæg, tågeforlygter, tonede ruder bag i bilen og bagsæder, der kan opgraderes til loungeklasse, når man folder det midterste bagsæde sammen til et bredt armlæn og rykker de yderste bagsæder længere tilbage og ind i kabinen.






























