Citröen har lavet en japansk firhjulstrækker med en gang fransk fernis

Lyt til artiklen

Der står Citroën på bilen, men dybest set er det en Mitsubishi. Det er dyrt at udvikle nye bilmodeller, og derfor har Citroën og Peugeot skudt genvej til at få en bil med firehjulstrækkerstil på programmet. De to franske mærker er nemlig gået til Mitsubishi, hvor modellen ASX er grundlaget for det fransk-japanske samarbejde. Dermed har Citroën uden de helt store anstrengelser fået modellen C4 Aircross, og Peugeot har fået en 4008, som dog ikke kommer til Danmark. Ved første øjekast ser ’citroeniseringen’ ud til være lykkedes meget godt. Foran har C4 Aircross det samme lodrette diodelys som den lille DS3. Citroëns logo fylder også godt op i kølergrillen, og baglygterne knytter familieskabet til den mindre Citroën C3. Motorerne til C4 Aircross er i Danmark udelukkende diesel og stammer fra Citroën selv. Men så er det efterhånden også slut med de franske indslag.

LÆS OGSÅ Crashtest giver smæk til populære mikrobiler

I kabinen har Citroën kun sat sit præg på tingene i minimalt omfang. I Mitsubishi ASX lyser bl.a. brændstofmåleren i blåt, mens den i Citroën C4 Aircross er orange. Franskmanden har også fået et andet rat – ellers er alt andet som i den japanske udgave. Det er der heller ikke noget galt med, men mange køber nok en Citroën for at få serveret nogle utraditionelle designløsninger. Dem leder man forgæves efter her.

Logisk betjening
Det er en glimrende førerplads. Instrumenterne er tydelige og uden overflødig pynt. Tallene i speedometret kunne dog med fordel være lidt større. Midterkonsollen er let at gå til. Vi glæder os over tre store drejegreb til alt, hvad der har med varme og ventilation at gøre. De er lette at nå, og man lærer lynhurtigt at betjene dem uden at tage blikket fra trafikken.

Testbilen var opgraderet med navigationsanlæg, som sammen med bakkamera og bedre lydanlæg koster 61.000 kroner. En temmelig heftig merpris. Navigation skal betjenes på samme skærm som radioen, og dermed mister man nogle rigtige radioknapper, som man kan føle sig frem til.

Ny teknik forvirrer bilister ud i farlige situationer Mellem sæderne sidder to gedigne kopholdere, der virkelig lever op til deres navn. De er nemlig så dybe, at både en vandflaske og en kaffekop bliver stående under kørslen. Den detalje skylder bilen sin japanske oprindelse, da både Citroën og Peugeot ikke har meget lyst til at designe fornuftige kopholdere – hvis de da overhovedet er der. Forsæderne er store og velpolstrede. Benpladsen på bagsædet er tilstrækkelig, men ikke decideret overdådig. Træk på to eller fire hjul

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her