En ansigtsløftning kan ændre et udseende ganske markant, men det er ikke sådan en omgang,
Skoda Fabia for nylig har været igennem, selv om den da har fået et nyt gitter på grillen. Nej, den opdaterede udgave skal prøves, før man for alvor fornemmer noget nyt. Nyheden befinder sig nemlig under motorhjelmen i form af en 1,2-liters benzinmotor med turbolader og 86 hk. Og den kan vi kun hilse velkommen: Den trækker hurtigt og solidt og giver en fornemmelse af rigelige kræfter, både under accelerationer, og når man er godt oppe på fartskiven.






























