Den største succes for Suzuki i Danmark må være Grand Vitara, der var en sand landeplage for omkring 10 år siden. Dengang kunne firehjulstrækkere sælges billigt på gule plader, og det gjorde Suzuki Grand Vitara til et hit.
Nu kommer Suzuki med Vitara, der på mange måder er en meget bedre bil end sit ophav. Den er bl.a. langt mere økonomisk, da den i normal trafik kan køre tæt på 18 km/l i udgaven med benzinmotor. Grand Vitara lå nok på omkring det halve.




























