En normal stationcar eller en højbenet crossover. Det valg kan man stå over for, hvis der er cirka 400.000 kroner på bilbudgettet, og hvis man hælder til en bil af typen crossover, er der et godt udvalg for tiden.
Der er nye modeller som f.eks. denne Hyundai Tucson, som kom på markedet omkring årsskiftet. Den har for ikke længe siden fået følgeskab af Kia Sportage. De to biler kommer fra samme koncern, så teknikken er fælles, men der er forskelle i design, udstyr og pris.




























