Pejlemærket for et sundt elforbrug lyder på 1000 kWh per person om året, og Elsparefonden indleder nu en kampagne på Internettet, der skal lære danskerne, hvordan de får deres elforbrug derned.
På www.elsparefonden.dk kan man kontrollere sit elforbrug, teste sin viden om elbesparelser og få individuel rådgivning om, hvordan man kan få et sundt elforbrug.




























