»Freedom«, synger George Michael, mens en glad forbruger smider tv-kanaler ind i sin egen favorit tv-pakke.
Scenen stammer fra en tv-reklame, hvor Viasat reklamerer for ’revolutionen’ ViasatFlex, der giver forbrugeren mulighed for at sammensætte sin egen tv-pakke.
De andre tv-udbydere følger trop. »Ægte valgfrihed« kalder Canal Digital sit nye tilbud, YouSee, TDC’s kabel-tv, lokker med et Favorit-abonnement, mens Stofa med sit Zaptor-abonnement vil give »større valgfrihed«.
Men både ’freedom’ og ’ægte valgfrihed’ kan være svært at få øje på, hvis man dykker ned i de enkelte tilbud.
Hos Viasat består friheden for eksempel af en obligatorisk grundpakke og fem genrebestemte tv-pakker, hver med mellem 7 og 13 kanaler, som man kan vælge til og fra. Canal Digital giver to valgfrie kanaler, hvis man vel at mærke først betaler omkring 3.400 kroner årligt for selskabets Family-pakke og en grundpakke.
Utilstrækkelig smagsprøve
Tv-udbydernes tilbud kommer som reaktion på en ulmende utilfredshed hos mange forbrugere, der er trætte af at skulle betale op til 4.000 kr. om året oven i licensen for at kunne se en masse kanaler, de ikke har brug for. Omkring 80 procent af befolkningen bliver forsynet med kabel- eller parabol-tv.
Og utilfredsheden tager til, efterhånden som der kommer flere kanaler til, som får priserne til at ryge yderligere i vejret. Fra næste år bliver det således 600 kroner dyrere at købe Stofas nuværende store kabel-tv pakke, mens TDC’s YouSee øger prisen på sin store pakke med 372 kroner om året.
Men de nye ’fritvalgs-modeller’ ændrer ikke nævneværdigt på forholdene, mener telepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Thomas Hopp. Forbrugerne bliver stadig »prakket en masse kanaler på«.
»Det er utilstrækkeligt. Jeg mener, udbyderne stikker forbrugerne blår i øjnene. Vi har efterspurgt en a la carte-model, hvor kunderne kan vælge præcis de kanaler, de har behov for. Og der er vi slet ikke henne«, siger Thomas Hopp.
Heller ikke landsformanden for danske antenneforeningers organisation (FDA), Erik Wagner, er imponeret over de nye tilbud fra tv-udbyderne.
»Som udgangspunkt er det positivt, at der bliver taget skridt mod a la carte-tv. Men de priser, udbyderne lægger ud med, og den fleksibilitet, de foregiver at tilbyde, lader meget tilbage at ønske. Det er kun en smagsprøve«, siger Erik Wagner.
Digitale muligheder
Hidtil har der været en enkel forklaring på, hvorfor tv-udbyderne ikke har tilbudt kunderne at sammensætte deres egen pakke af tv-kanaler. Med analogt kabelsystem har det simpelthen ikke været teknisk muligt at dele kanalerne individuelt.
Den forhindring er ryddet af vejen med det digitale tv-signal. Hvis kunden investerer i en digital modtager, kan tv-udbyderen i princippet sende en hvilken som helst kombination af kanaler. Ved hjælp af det kort, der sidder i modtageren, vil man nemlig kunne blokere de kanaler, som kunden ikke ønsker at betale for.
Men der er en række kommercielle hensyn, som står i vejen for det helt frie valg. Langt de fleste tv-stationer får nemlig størstedelen af deres indtægter fra de abonnenter, de får ved at ligge i udbydernes pakker. Og de har ikke råd til at blive valgt fra.
»Hvis man skulle indføre et reelt frit valg, ville det simpelthen blive så dyrt, at der formentlig ikke ville være ret mange forbrugere, der ville takke ja til det«, siger informationschef Catja Middelboe Andersen hos Canal Digital.
Administrerende direktør for YouSee, Niels Breining, er ikke bleg for at gisne om, hvor store prisstigninger der ville være tale om. »Mit postulat er, at hvis vi gik over til fuldstændig valgfrihed, så ville de fleste tv-kanaler være nødt til at kræve en pris, der var mellem 5 og 15 gange højere, end den er i dag. Og selv hvis det lykkedes at komme igennem med sådan en prisstigning, ville adskillige danske tv-kanaler være nødsaget til at dreje nøglen om, fordi kunderne ville vælge dem fra. En overgang til valgfrihed på én gang ville være en katastrofe for den danske tv-verden«, vurderer Niels Breining.
Kunstigt marked
Det scenario skræmmer ikke Thomas Hopp fra Forbrugerrådet. Han mener ikke, det er rimeligt, at forbrugerne skal holde det kommercielle tv-marked kunstigt oppe, ved at man påtvinger dem at betale abonnement til kanaler, de ikke har brug for.
»Det er lidt et spørgsmål om, hvad der er hønen og ægget. Mange af de kanaler, der producerer tv, er der måske bare ikke kunder til. De er så marginale, at man må sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er rimeligt, at vi alle sammen skal tvinges til at betale for dem«, siger han.
Niels Breining fra YouSee lægger en noget mere positiv vinkel på problemstillingen.
»I dag er prissætningen på kabel-tv i Danmark afhængig af den gode gamle danske andelstanke, der handler om at gå sammen i en forening for at få produktet billigere. Til gengæld får vi også nogle gange noget, som kun naboen har brug for«, siger han.
Til gengæld er han ikke i tvivl om, at fremtiden vil bringe en stadig højere grad af valgfrihed med sig. I løbet af fem-ti år regner han med, at forbrugerne langt hen ad vejen vil kunne vælge deres egne kanaler. Og direktøren lover, at hans eget selskab allerede i løbet af det kommende år vil tage flere skridt i den retning.
Nedenstående eksempler viser priser og vilkår for fire abonnementer, der giver den enkelte forbruger en grad af indflydelse på valget af tv-kanaler. Til sammenligning koster den fulde pakke hos YouSee (TDC) med 46 kanaler årligt 4.365 kr. eller lige knap 364 kr. om måneden.
