Rockwools fabrik i Vamdrup ved Kolding kan ved en fejl siden slutningen af maj have produceret isoleringsprodukter indeholdende et radioaktivt stof.
Det oplyser Statens Institut for Strålebeskyttelse, der dog understreger, at risikoen for personskade er meget lille.
Instituttet konstaterede ved et besøg på fabrikken 17. juni, at det ikke kan udelukkes, at et radioaktivt stof fra et måleudstyr på fabrikken er blevet blandet ind i selve isoleringsmaterialet.




























