Op mod 1.000 kroner om året.
Så meget kan en dansk gennemsnitsfamilie på fire i parcelhuset ofte spare ved at skifte det gamle elselskab ud med et nyt. Lige siden 2003 har den almindelige danske forbruger frit kunnet vælge, hvor han eller hun vil købe sin el, men det store flertal af os gider ikke shoppe rundt blandt elselskaberne, selv om der er ganske store penge at spare. Kun få benytter mulighed Fuldmægtig Michael G. Arentsen fra Energitilsynet under den statslige Konkurrencestyrelse fortæller, at mindre end én procent af de private, danske elkunder hvert år benytter sig af chancen til at købe ’fri el’ hos et andet elselskab end gennem deres traditionelle gamle leverandør af elektricitet. Den manglende konkurrence på det danske elmarked betyder, at stribevis af danske elselskaber i andet kvartal 2007 havde tænkt sig at opkræve priser, der lå væsentligt over markedsprisen på el. Men den gik ikke. Energitilsynet kontrollerer hvert kvartal elprisen for de 3 millioner husstande, som endnu ikke benytter sig af muligheden for at købe el på det frie elmarked. Kontrollen sker for at sikre, at prisen på den såkaldte forsyningspligtige el følger markedsprisen på el. Krav om lavere priser Det gør den langtfra altid, og Energitilsynet har derfor krævet, at mere end en snes elselskaber landet over skulle sænke deres priser med sammenlagt 43 mio. kr. i årets andet kvartal. Hvis man fordeler de 43 mio. kr. på samtlige danske husstande, svarer det til, at hver enkelt husstand alene ved det indgreb har sparet godt og vel 100 kroner. Men det er altså en beskeden besparelse i forhold til den, man selv kunne hente, hvis man gik ind på Dansk Energis elpristavlen.dk og selv fandt ud af, hvor man lige nu kunne købe el billigst muligt. »Hvis forbrugerne selv gad holde øje med prisen og finde gode tilbud på el, ville der være endnu flere penge at spare på elmarkedet, og konkurrencen ville fungere meget bedre«, siger Michael G. Arentsen, som understreger, at det er ganske ukompliceret at skifte elselskab, da man via elpristavlen.dk både kan sammenligne priserne og nemt vælge sig en ny leverandør af el. 750 mio. kr. at spare på strømmen Konkurrencestyrelsen har lavet beregninger, som viser, at de danske forbrugere sammenlagt ville spare 750 mio. kr., hvis vi alle benyttede os af det frie elvalg. Hvor meget den enkelte kan spare, afhænger naturligvis af årligt forbrug – men familien, der bruger 5.000 kWh om året, kan altså spare en tusse eller endnu mere. De almindelige forbrugeres manglende lyst til at skifte elleverandør står i kontrast til, hvordan de største danske elkunder udnytter det frie elmarked. Virksomhederne i Danmark har læst på lektien. Per Ebert, formand for Dansk Elhandel og adm. direktør for Vattenfall A/S, fortæller, at omkring 68 procent af landets virksomheder har valgt at skifte til en billigere elleverandør. Også i Sverige er der langt mere gang i det frie elmarked. I Sverige har forbrugerne kunnet købe el med en prisgaranti på tre år. Den betyder, at kunden altid får den billigste elpris. Det er den slags slagtilbud, som ifølge Per Ebert formentlig har ført til, at hver tredje svenske elkunde nu benytter sig af de frie elmarked. El-pris fylder meget i husholdning Per Ebert efterlyser mere uvildig information om det frie elmarked. »For der er noget at spare«, siger Per Ebert, som undrer sig over, at danskerne ikke går ind og henter 1.000 skattefrie kroner eller endnu mere om året ved at skifte elleverandør. Prisen på el fylder i øvrigt mere og mere i den private danske husholdning. Ifølge Energistyrelsen er de gennemsnitlige elpriser fra 2004 til 2006 steget med næsten 16 pct. og altså væsentligt mere end den generelle inflationen. Forklaringen er især de stærkt stigende engrospriser på den nordiske elbørs Nord Pool, som så slår igennem på forbrugerpriserne. Selv om der er penge i at shoppe rundt mellem elselskaberne, er der for mange familier og enlige stadig en endnu større besparelse at hente, hvis man opfører sig fornuftigt som forbruger. En tommelfingerregel siger, at det årlige elforbrug i familien ikke bør ligge over 1.000 kWh per person. Hvis man bor alene, er det mere realistisk at sigte efter et forbrug på 1.500 kWh om året, fordi køleskab, fryser osv. jo ikke bruger væsentligt mindre strøm, bare fordi man kun er en i husstanden.
