Det bliver Århus, der lægger areal til det første aktivhus, hvor spaden stikkes i jorden i påsken næste år.
Og i den forbindelse søger projektmagerne, der blandt andre omfatter vinduesproducenterne Velux og Velfac, en familie, som har lyst til at flytte ind i huset og bo i det et år, når det står færdigt.
»Hvis der er en familie, der er interesseret i projektet uden at være alt for nørdede, er vi åbne for henvendelser«, siger Ellen K. Hansen, der er arkitekt og leder af projektet.




























