Glødepærens afløser bliver billigere

SPAR PÅ PÆREN. Ophævelse af straftolden på el-pærer fra Kina betyder billige sparepærer til de danske forbrugere.
SPAR PÅ PÆREN. Ophævelse af straftolden på el-pærer fra Kina betyder billige sparepærer til de danske forbrugere.
Lyt til artiklen

Det er blevet billigere at købe miljøvenlige el-pærer. Den 18. oktober ophævede EU-Kommissionen nemlig straftolden på energisparepærer fra Kina.

Det betyder, at priserne falder i de danske butikker, hvor mere end hver anden sparepære i dag kommer fra Kina, vurderer Elsparefonden. Til gavn for flere
»Der er ingen tvivl om, at det er til gavn for både forbrugerne og miljøet. Når tolden bortfalder, giver det først og fremmest lavere priser. Desuden kommer der øget konkurrence mellem producenterne. Det vil betyde et større udbud, og at priserne vil blive presset yderligere ned«, siger projektleder Poul Erik Pedersen fra Elsparefonden. Straftolden blev indført i 2001 for at beskytte de europæiske producenter mod konkurrenceforvridning, idet energisparepærerne kan produceres langt billigere i Kina. Straftolden er blevet fastsat individuelt for hver producent, og har for nogle elsparepærer været oppe på 66 procent. Ikke alt er for det gode
Når straftolden bortfalder, vil en sparepære, der i dag koster 40 kroner, falde til omkring 30 kroner, vurderer Elsparefonden. Men det vil samtidig blive endnu vigtigere for forbrugerne at kende forskel på godt og skidt, siger Poul Erik Pedersen. »Der findes udmærkede sparepærer fra Kina. Men som alt andet er noget af det, der bliver produceret, ikke så godt. I nogle tilfælde er kvaliteten dårligere, fordi man har sparet på nogle af de komponenter, der sidder i pærerne. Og vi frygter, at der vil komme flere af dem på markedet«, siger han. Tjek kvaliteten Vil man undgå skuffelser, bør man ikke bare købe, hvad der er billigst, men tjekke kvaliteten først, siger han. »Nogle af de billige sparepærer af lavere kvalitet kan man ikke slukke og tænde mange gange, uden at de går i stykker. Og det er jo et problem, hvis man skuffer forbrugerne, så de ender med at få den holdning, at sparepærer ikke kan bruges til noget«, siger han. Gå efter elsparemærket I dag findes der allerede flere hundrede forskellige varianter af sparepærer på markedet. Er man i tvivl om, hvad der virker, kan det være en god tommelfingerregel at købe A-pærer, der er mærket med elsparemærket. Forbehold for fejl
Det sikrer, at sparepæren lever op til krav om effektivitet, holdbarhed og farvekvalitet, og at den kan præstere en levetid på minimum 6.000 timer. En betydelig del af pærerne på A-pærelisten kommer allerede fra Kina. »Vi kan ikke sige, at billige sparepærer aldrig er gode. For det kan være, at producenten bare ikke har haft tid til at få optaget sit produkt på vores liste over A-pærer. Men vælger man en sparepære, som vi anbefaler, er man på den sikre side. Den nemme genvej er at gå efter elsparemærket i butikkerne eller kigge på vores hjemmeside, hvor vi har en liste over de A-pærer, vi anbefaler«, siger Poul Erik Pedersen. Positivt signal
Hos WWF Verdensnaturfonden er man glade for, at straftolden bortfalder. Det vil gavne miljøet, vurderer globaliseringsekspert John Kornerup Bang. »Vi hilser det velkommen og bemærker, at det endelig skete. Når prisen på lavenergipærer falder, vil de blive brugt mere i Europa, så vi mindsker vores CO{-2}-udslip. Desuden er det et positivt signal at sende til producenter i Kina, nemlig at det kan betale sig at investere i at udvikle billig, ren teknologi«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her