Ny boligform skal hjælpe unge familier

Det er dyrt for unge familier at købe hus, derfor har syv kommuner sagt ja til at være med til at opføre en ny type almene boliger.
Det er dyrt for unge familier at købe hus, derfor har syv kommuner sagt ja til at være med til at opføre en ny type almene boliger.
Lyt til artiklen

Man skal selv rense tagrenden, klippe hækken og sætte skillevæg op til børneværelset. Til gengæld får man en moderne og billig lejebolig.

Sådan lyder konceptet for en ny type almene boliger, der skal gøre det nemmere for yngre enlige og familier at bosætte sig i hovedstadsområdet og i Århus.

Det er boligselskabet KAB, der har fået dispensation fra Velfærdsministeriet til at bygge op imod 6.000 boliger på særlige vilkår.

»Vi vil relancere den almene bolig ved at gøre os spændende overfor nogle befolkningsgrupper, som ellers typisk ville vælge de almene fra«, siger KAB-direktør Jesper Nygård. »Der er en enorm modsætning mellem behovet for arbejdskraft i hovedstaden og muligheden for at bosætte sig i området. Det gælder ikke bare Københavns Kommune, men hele Storkøbenhavn. Og det gælder både lav- og mellemindkomstgrupperne i såvel det offentlige som i det private erhvervsliv«, siger Jesper Nygård.
Masseproduktion holder prisen nede
Projektet, der går under navnet Almen Bolig Plus, kommer, efter to år hvor det almene byggeri har stået så godt som stille, fordi høje grundpriser har gjort det umuligt at bygge inden for de beløbsrammer, regeringen har fastsat. De nye almene boliger bliver masseproduceret, hvilket er med til at holde prisen nede. Dertil kommer, at beboerne selv skal bidrage med mere arbejde end i traditionelle, almene boliger. »Man kan kalde det en slags gør-det-selv-boliger, hvor man skal gøre en indsats for at bo der og for at udvikle boliger«, siger Jesper Nygård. Nye boliger er nødvendig reaktion Syv kommuner har givet tilsagn om at stille grunde til rådighed for den nye boligtyper, og de første ventes at stå klar i løbet af 2010. En af dem er Herlev, hvor borgmester Kjeld Hansen (S) har store forventninger: »Herlev er én af de kommuner, hvor huspriserne er steget mest, og selv om det nu går lidt den anden vej, så er vi i den situation, at de unge familier har meget svært ved at få råd til at bosætte sig her. Vi er mærket af at ligge så tæt på København«, siger han. Borgmesteren mener, at den nye boligtype er en nødvendig reaktion på et stadig mere opdelt boligmarked. »Det er jo blevet sådan, at mens ejere og andelshavere med årene opnår økonomisk frihed, så er lejere blevet stavnsbundne, fordi de er nødt til at betale henlæggelser til vedligeholdelse. Det betyder, at deres husleje ikke falder over tid. Der er et enormt behov for at udvikle den almene sektor«, siger Kjeld Hansen. 8.000 kroner om måneden Også Køges borgmester, Marie Stærke (S) ser frem til at få den nye type almene boliger til byen. »Vi vil gerne tiltrække børnefamilier, men ejerboliger har været dyre, og de almene boliger har typisk været lidt for små. Nu får vi boliger på op til 120 kvadratmeter til ca. 8.000 kroner om måneden«, siger hun. En hund efter billige boliger Selv om boligerne skal masseproduceres og som udgangspunkt bliver ret enkle, er der ikke tale om discountbyggeri, forsikrer KAB’s direktør. »Det skal være smukt og holdbart byggeri. Vi har prøvet - i 1960’erne – at bygge huse, der ikke kunne tåle at stå uden om natten. Det gør vi ikke igen«. De nye boliger bliver klyngehuse i to etager, og ambitionen er, at der skal være tale om moderne, energibesparende huse, hvor god isolering gør et egentligt varmeanlæg overflødigt. Et kvarters arbejde om dagen Huslejen bliver op til 30 procent lavere end i traditionelle, almene boliger – til gengæld skal beboerne selv tage et noget større ansvar for at vedligeholde såvel boligen som arealerne udenom. KAB vurderer, at der skal lægges et par times arbejde hver uge – eller cirka et kvarter om dagen. »Derfor kan denne type boliger heller ikke erstatte den almene bolig. Der er stadig behov for boliger til de grupper, der ikke er helt så selvhjulpne«, siger Jesper Nygård. Hund efter billige boliger

I Velfærdsministeriet ser afdelingschef Frank Bundgaard frem til forsøget, der foreløbigt skal løbe frem til 2015.

»Vi er en hund efter billigere boliger. Derfor ser vi positivt på alle gode forslag, så længe der en idé med forsøget«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her