Fire århusianske parcelhuse er prøveklude i et nyt projekt, som skal vise vejen for de mange husejere i danskernes yndlingsbolig - parcelhuset.
En lavere energiregning kombineret med sundhed og livskvalitet skal sikre fremtiden for de mange og ofte gammeldags og energislugende huse.
Mange af de over en halv million parcelhuse, der på kort tid skød op i forstæderne som paddehatte i 70erne, er storforbrugere af dyr energi, utidssvarende indrettede og ofte usunde.




























