Paletten i den gamle landbohave er munter og intens.
Dyb lilla. Et koldt stænk af gult. Varme gnister af rød. Et lille strejf af ren hvid. »Den hvide farve skal altid være der«, forklarer Henrik Swane. »Den tilføjer en dejlig lys og let stemning til det samlede billede«. Overdådig blomsterhave Som den sidste overlevende af en stor og farverig kunstnerfamilie har Henrik Swane boet på Malergården det meste af sit liv. I 1934 flyttede hans far, Sigurd Swane, en af den danske modernismes store malere, med sin hustru, Agnete, og tre børn fra det pæne Hellerup til det fjerntliggende og meget landlige Odsherred.




























