Glem alt om olierede, ukomfortable teaktræsbænke, naturfarvede hynder og levende lys.
Når sommeren trænger sig på, og udelivet igen bliver til at leve, bliver danske haver og terrasser indrettet med flydermøbler, solcellelamper og plastikpotter – alt sammen med knald på farverne og udformet i bæredygtige materialer.
Sådan lyder de overordnede forårstendenser fra møbelleverandørerne.
GUIDEFold hyggen ud på den store terrasse I interiørbutikken Designdelicatessen på Frederiksberg Allé er det blandt andet muligt at erhverve sig en oppustelig gummiversion af den klassiske Chesterfieldsofa, mens Ikea sælger loungemøbler med chaiselonger i forskellige kombinationer. De bløde møblementer rykkede allerede ud i haverne sidste år, mens bæredygtigheden, humoren og farverne for alvor gør dem følgeskab i år, ligesom materialerne er nye. Især plast dominerer, fortæller Christopher Rasmussen, indehaver af Designdelicatessen: »Der kommer spræl på sagerne. Det betyder ikke, at naturligheden forsvinder, for selv om produkterne er lavet af plast, er de bæredygtige«, siger han.






























