»Thorkild, der viste os rundt, havde et helt særlig forhold til sine bier«, fortæller biavler Arne T. Henriksen om det skæbnesvangre møde med sit livs første bidronning og hendes hof.

»Hvis flokken var tvær og urolig, så var Dronningen en skøge eller en kælling. Men var familien god, omgængelig og produktiv, omtalte han hende med dyb respekt som Vor Mor«. Den første sværm »Resten af sommeren kom jeg i biavlernes skolegård en gang om ugen. Her i det lokale lille klubhus med flere velfungerende bifamilier lige uden for døren var der rig lejlighed til at betragte biernes liv, stikke hovedet helt ned i staderne og lære at håndtere bierne under kyndig vejledning af en erfaren biavler. Og ud på eftersommeren – cirka på den tid vi har nu, ringede en af de gamle biavlere og fortalte, at nu var der en sværm i et gammelt æbletræ på en sommerhusgrund i nærheden. Jeg kørte selv op og hentede den«, fortæller Arne T. Henriksen: En levende klase »Selv om den dybe summen af 30.000 vingepar kan lyde dramatisk, er en bisværm faktisk ret nem at håndtere, og sværmende bier stikker ret sjældent. Dyrene hænger bogstavelig talt som en tæt levende klase uden på hinanden, og egentlig er det bare at give den gren, de sidder på, et ordentligt bask med en kæp. Så ryger hele sværmen ned i den kurv, man har sat op nedenunder. Hvis dronningen kommer med ned i kurven, følger de andre bier hurtig efter, og ellers må man bare prøve igen. Derefter lukker man kurven, tager sværmen med hjem og åbner låget uden for et tomt bistade med lidt voksplader. I løbet af ganske kort tid begynder bierne at trække ind i stadet, og allerede næste dag er de i fuld gang med at producere honning«.

Læs mere på www.rosenbakken.dkog www.kvbb-biavl.dk.