Creative Aurvana X-Fi Noise-Canceling Headphones

Lyt til artiklen

Creative Aurvana X-Fi tager prisen som testens bedste køb.

Det skyldes hovedsageligt, at lydkvaliteten er en tak højere, og de dæmper lyden bedre end både Bose og Sennheiser. Allerede før man har tændt for hovedtelefonerne, virker de støjreducerende. Der synes dog samtidig at være mere konstant summen i Aurvana, men til gengæld dæmper de mere, og summeriet har en frekvens, der ikke umiddelbart irriterer ved stille musik. På siden af hovedtelefonerne kan man slå støjdæmpningen til og fra eller også tilkoble Creatives egne X-Fi Crystalizer og X-Fi CMSS-3D Sound Enhancer-teknologi. Den hørbare forskel på disse to tågede marketingvrøvleord er, at de booster bas- og mellemtoner, så lyden bliver mere fyldig. Uden tilkoblet ’crystalizer’ lyder Aurvana meget som Bose, men med er der langt mere dynamik og flere detaljer i musikken. De største ulemper er, at mobiltelefonsignaler går i med en brummen, og at hovedtelefonerne ikke slukker automatisk, hvis man glemmer det. Til gengæld kan de modsat Bose spille videre med dødt batteri, dog langtfra blændende, da lyden da synes afspillet gennem en vinterdyne.

Medfølger: Etui og stikadaptere

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her