Spørgsmål fra en læser, Pernille Engelbrecht fra Holte
Jeg har i de sidste mange år haft glæde af et væld af georginer i mange farver og former. Nogle knolde er indkøbt, andre er byttet med venner og familie. Men de sidste to år har georginerne ændret udseende og er nu alle i samme form og lilla farve. Er de gået tilbage til en oprindelig grundform? Det har jeg hørt kan ske, hvis man formerer via frø, men alle mine georginer dyrkes som knolde, der graves op hvert efterår. Jeg har mistanke til jorden i bedene, der de sidste to år er blevet ’forbedret’ ved hjælp af kompostmuld fra genbrugsstationen. Denne kompost er jo faretruende sort og virker nærmest brændt. Derfor har jeg blandet den med grus og almindelig jord fra haven.




























