De første klejner og pebernødder har allerede sneget sig ind på hylderne i nogle supermarkeder, men fra næste uge går det for alvor løs med nisser, gran og julemuzak i mange butikker.
Supermarkedskæden Bilka har tidligere prøvet at tyvstarte med julepynten, men har måttet indse, at kunderne hverken gider se på julepynt eller købe julevarer i oktober, siger Bilkas salgsdirektør, Jack Friis.




























