Marie Nielsen slog øjnene op, da hun hørte noget pusle.
Hun kiggede ned for enden af sengen. Så undrede hun sig. Hvad lavede hendes mand midt i soveværelset iført jakke og hue? Hvorfor ville han af sted på arbejde en tidlig søndag morgen, før solen var stået op? Hun kiggede over i sin mands side af sengen. Han lå der endnu. Så rettede hun igen blikket op på den store skikkelse for enden af sengen. Hun kunne tydeligt se omridset af en mand i skæret fra det gadelys, som strømmede ind fra vinduet og blev forstærket af sneen udenfor. Hendes øjne blev låst fast af den lommelygte, som skikkelsen havde i den ene hånd. Så poppede ordet op inde i hovedet: Tyv.




























