»Hostiles to your left!«, råber en af dine to meter brede soldaterkammerater, inden en granat pludselig springer tyve meter borte, og maskingeværsrallen erstattes af en høj hyletone. Fjender og venner falder som fluer til alle sider.
Og det er endda et af de mere afdæmpede øjeblikke. Her er endnu hverken fremmede dræberedderkopper eller højteknologiske jetpacks. Men bare rolig: De kommer senere.




























