Spørgsmål fra læser Else Harsing
Vi har i mange år haft et par mejsekasser, som næsten hver sommer er beboet. Hvert forår har vi taget kasserne ned, tømt dem for efterladenskaber og gjort dem rene, så de er parat til nye beboere. Jeg har læst, at det bør man gøre. Tager du alle dine flere hundrede fuglekasser ned hvert forår og gør dem rene? Jeg har svært ved at forestille mig. Men kan fuglene lide at bygge ny rede oven i det gamle og uhumske redemateriale, eller formår de selv at smide det gamle ud? Det kan jeg ikke tænke mig. Svar: Det er et af de faste forårsspørgsmål. Når vi gør hovedrent i vore huse, bør vi gøre det samme for fuglene. Sådan tænker de fleste, måske flest kvinder. Pyh, hvor ulækkert bare at lægge en ny madras oven på den gamle!




























