Med samtidige sygdomsudbrud i både Tokyo, Teheran og Johannesburg er det om at handle hurtigt, når man som del af et globalt udrykningshold skal redde verden fra vira. ‘Pandemic’ er oprindelig fra 2007, og intet spil er så velbalanceret og samtidig hektisk og stressfyldt, når op til fire spillere skal flyve verden rundt og udrydde fire sygdomme, der truer menneskeheden. Alle spiller sammen mod spillet, så ‘Pandemic’ er intet kapløb mod en målstreg eller pointtællere, men kræver, at man konstant taler sammen og trækker på alle sine taktiske kræfter, så de fire sygdomme ikke breder sig ukontrollabelt til hele verden. I hver tur må en spiller udføre fire handlinger som f.eks. at flytte sin brik, bygge en forskningsstation eller bekæmpe sygdommene, der er repræsenteret ved små kvadratiske farvede træklodser på et kæmpe verdenskort. Men fire handlinger er ikke meget, for efter hver spillers tur skal alle spille rollen som vira, der som regel breder sig netop der, hvor man håbede, at de var udryddet. Løbende opfinder man kure mod sygdommene, og interessant nok har hver spiller en særlig egenskab, der skal bruges taktisk – ellers vinder spillet over en, hvis der f.eks. har været for mange udbrud, eller infektionsraten er dødbringende høj. ‘Pandemic’ kan føles som at lappe huller i et skibsskrog med køkkenrulle, da spillets gennemtænkte mekanik gør, at man aldrig kan vide sig sikker. Der er tre forskellige sværhedsgrader, hvilket gør det egnet til såvel garvede som nybegynderne. Uheldet kan desværre tage overhånd, når selv det mest velsmurte samarbejde intet kan gøre mod udfaldet af kortene. Ellers er dynamikken og spændingskurven i spillet rasende veldesignet. Alle spillere skal konstant tale sammen og lægge planer i plenum for at overvinde spillet.
Pandemic






























