»Mit stel er en blanding af noget mormor med noget Pippi Langstrømpe i. Jeg elsker det kongelige porcelæn og alt det klassiske ved det. En del af det har jeg arvet fra min mormor, andet har vi fået i gave eller købt selv. Det er enormt smukt og tidløst. Og så ligger der et skide flot håndværk bag. Men samtidig så kan jeg ikke bare sidde med et fuldt dækket bord med f.eks. Mega Mussel eller et af de klassiske stel. Mit eget lille oprør består i at mikse det hele. Jeg mikser gammel og nyt. Selv om det er dyrt at købe dele til disse klassiske stel, mener jeg, at de skal bruges og nydes hver dag. Jeg gider ikke have dem stående til pynt i et vitrineskab. Alting ryger lige i opvaskemaskinen. Det var lige omvendt, da jeg var lille og på besøg hos mormor og morfar. Her var det en helt særlig stemning, og man kunne mærke, at der skulle ske noget særligt, når det kongelige porcelæn blev sat frem. Jeg kan egentlig godt lide ideen om at stadse lidt ud og gøre noget særligt ud af borddækningen. Men jeg synes sagtens, at man kan tage lidt af denne magi med ind i hverdagen og gøre hvert måltid interessant at indtage. Jeg er især vild med at spise af disse store mussel- og Mega Mussel-fade, som vi bruger som tallerkener. Det er måske ikke helt korrekt i disse sundheds- og slanketider, hvor man helst skal spise små portioner på små tallerkener. Men jeg kan bare så godt lide, at der er god plads på tallerkenen. Det er ikke så praktisk, hvis man er mange mennesker ved bordet, da bordpladsen så bliver knap, men flot ser det ud«.