Aftensmaden var spist og Dittes yngste søn på vej i seng, da familien først opdagede den lugt, der endte med at give dem en gevaldig forskrækkelse. I den rummelige lejlighed, som nu i maj måned virker højloftet, lys og luftig, bredte sig en ubegribelig stank. »Det var Emil, der først sagde: »Føj, hvad er det, her stinker af?«. Klokken var ni om aftenen, og han begyndte at klage over hovedpine og ville ikke lægge sig til at sove, fordi det var så ulækkert«. Jagt efter gener
Ditte Wedel-Brandt og Tom Kierullf bor på 5. sal i Rosenborggade i centrum af København. Nede på hjørnet ligger bageriet Lagkagehuset, som af og til sender en dejlig duft af brød og bagværk op gennem ventilationssystemet. Uden for vinduerne kan man se, hvor ventilationsrøret ender lige ud for lejlighedens vægge.

Den aften 11. januar var Dittes to drenge også i lejligheden. Jonas på 15 år var i gang med at forberede sig til terminsprøve næste dag. Men nu gik familien i stedet på jagt efter kilden til den ubehagelige lugt. Også lejeren Vladislav, som bor i en etværelses lejlighed på samme etage, kom ind og klagede over gener. »Jeg er sådan en gammel selvbyggertype, så jeg har malet meget og lakeret meget, og jeg har seriøst aldrig oplevet noget, der lugtede så kraftigt og så grimt. Man var simpelthen ved at gå i gulvet«, siger Tom Kierullf. Gulvmand brugte åndedrætsværn Han vidste, at der havde været noget byggeri hos tandlægerne på 2. sal, så han gik ned ad trappen for at finde kilden til lugten. Midt på trappen var der næsten ikke nogen lugtgener. Men nede på vejen foran huset stod en håndværker og holdt pause fra arbejdet med at lægge nyt gulv i Lagkagehuset. LÆS OGSÅ: Danske termoruder fulde af miljøgift »Jeg spurgte, om det var giftigt, og han sagde, at det var det i allerhøjeste grad. Det skulle transporteres og bortskaffes som farligt affald. Jeg så på bøtterne og hæftede mig ved, at der stod malerkode 5.5 og en masse om at undgå indånding og frygtelig meget andet. Jeg sagde til ham, at vi var meget plaget af det, og bad ham om at stoppe arbejdet, men det var en sag mellem mig og Lagkagehuset, mente han«. Flugt midt om natten
Gulvmanden fortalte Tom Kierullf, at familien på 1. sal lige over Lagkagehusets lokaler var blevet tilbudt at flytte på hotel, mens gulvet blev behandlet, og derfor ikke var hjemme. Husets vicevært anede ikke, hvad der foregik, og kunne ikke gøre noget ved sagen. Lugten bredte sig, og familien fik det værre. »Det rev ubehageligt i halsen og i øjnene, man fik tårer i øjnene. Man kunne smage lugten bag i munden og helt ned i halsen. Og vi blev ved med at have hovedpine«, siger Ditte Wedel-Brandt. Parret besluttede at flytte på det billigste hotel, de kunne finde med kort varsel. Lejeren Vladislav tog hjem til en ven. »Altså, lige så sjovt som det kan være at tage på hotel, når man har ferie, lige så belastende er det, når man skal evakuere nogle børn efter deres sengetid. Først skal man finde et hotel, så skal man tjekke ind, og så skal man lige falde lidt ned. Og så har man børn, der skal op og i skole næste morgen«, siger Tom Kierullf. Efter midnat faldt familien endelig i søvn – stadig med hovedpine. Hvor skal man ringe hen? Næste morgen gik Tom i gang med at ringe rundt for at finde svar på, om lejligheden var sikker at være i. Han var oppe med familiens bagage, og lugten var forduftet ud gennem de åbne vinduer. »Miljøkontrollen sendte mig videre til beredskabsvagten, som havde nogle gode bud på, hvad det var. Han kontaktede embedslægen, som mente, at det var sikkert at flytte ind igen«, siger Tom Kierullf. Familien troede, at det kraftigt lugtende stof i gulvbehandlingen var det giftige middel styren, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Men Arbejdstilsynet har siden slået fast, at det var stoffet methylmethacrylat. Det giver flere af de samme gener, men er ikke kræftfremkaldende. Derimod kan det øge risikoen for allergi. Midlet, som gulvet blev behandlet med, er godkendt til brug hos levnedsmiddelforhandlere. LÆS OGSÅ: Tysk dioxinskandale giver hovedbrud i Danmark »Der er ikke en eneste instans, vi har talt med, som ikke har gjort gældende, at vi bare skulle have stoppet det. Men det ved man jo ikke. Det virker så drastisk at ringe til politiet, for man vil gerne være en god nabo. Alligevel er det det, vi gør, hvis det sker igen«, siger Tom Kierullf. Han efterlyser, at man som borger har et sted, som man kan ringe til, når den slags sker. »Hvis jeg pludselig har et vandrør, der er sprunget, så har jeg en ide om, hvor jeg skal ringe hen. Og det samme, hvis min strøm går, eller hvis det brænder. Men hvis jeg pludselig står med noget damp, så aner jeg det ikke«, siger Tom Kierullf. Ansatte blev dårlige Et møde med Lagkagehusets bestyrer på stedet samme formiddag viste overraskende, at hun ikke vidste, at gulvet var blevet behandlet. To af de ansatte i bageriet havde kastet op samme morgen, og alle havde ondt i hovedet. Siden fik familien dækket sin hotelregning. Men de ville hellere være blevet advaret i forvejen. »Hvis nu de havde sagt det bare en uge før, så kunne vi have aftalt at tage hen til mormor eller i sommerhus. Det er ikke, fordi de behøvede at betale for et hotelophold. Så havde der ikke været den der panik. Og så havde vi vidst, at det ikke var farligt at komme hjem til lejligheden igen bagefter«, siger Ditte Wedel-Brandt. Lagkagehusets administrerende direktør, Kristian Scheef Madsen, beklager familiens oplevelser. Han mener, at Lagkagehuset selv er blevet for dårligt informeret af den leverandør, der lagde gulvet.