Klassikere for dem på 50 år og opefter

De veletablerede. Komfort og kvalitet kommer i højsædet, når alderen stiger. Soveværelset bliver pludselig genstand for en hel anden indretning end i de unge år. Tegning: Mette Dreyer
De veletablerede. Komfort og kvalitet kommer i højsædet, når alderen stiger. Soveværelset bliver pludselig genstand for en hel anden indretning end i de unge år. Tegning: Mette Dreyer
Lyt til artiklen

Det er slut med brug og smid væk-adfærden, når man nærmer sig efterlønsalderen. Kommunikationsrådgiver Niels Erik Folmann forklarer, at segmentet er nået til et tidspunkt i deres liv, hvor komfort og kvalitet er afgørende for valg af indretning.

LÆS ARTIKEL Sådan finder du den rigtige hovedpude

»Der sker noget andet med os, når vi bliver lidt ældre. Soveværelset bliver pludselig et centralt rum, som vi er villige til at ofre mange penge på. I den periode begynder komfort at betyde mere, og vi tænker over, at vi tilbringer mere end en tredjedel af livet i sengen, så hvorfor skulle man ikke gøre det godt for kadaveret og ryggen og købe en elevationsseng med luksusmadras«, fortæller han og forklarer, at især klassikerne får mere plads i hjemmet:

»Efterlønnerne vil forkæle sig selv, og her bliver der investeret i de tunge klassikere og større møblementer som Børge Mogensen-sofaer og PH’s Koglelampe. Nu er det ikke længere nok med det lille ellipsebord – nu skal der investeres i modellen med to-tre udtræksplader«.

Den sidste udskiftning

Det er der også god grund til, hvis man skal tro Niels Erik Folmann:

»De møbler, der investeres i i den alder, kommer jo, hvis man skal være helt ærlig, til at stå tiden ud. Det er meget sjældent, at de bliver skiftet ud igen senere – men der er selvfølgelig undtagelser, der bekræfter reglen. Vi bliver glade for det, vi har, og synes, det passer til vores anatomi, og så har vi også nået en alder, hvor vi slipper det betingelsesløse overforbrug og hellere vil bruge pengene på at komme ud at rejse eller på børnebørnene«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her