Ryge: Det kan du også bruge de nedfaldne blade til

Lyt til artiklen

Sidste lørdag skrev jeg nogle formanende ord om de visne blade, der fylder så meget netop nu. Opfordrede til at tage den med ro, nyde synet af dem et stykke tid, inden det store rivefeje-orgie går i gang. Stor var min glæde derfor, da Cathrine kom hjem på sin skole og fortalte om en god dag med 1. klasse. Det er en lille friskole, der ligger på landet, og i nærheden af skolen er der en fin lille lund med store bøgetræer, rislende bæk og det hele.

LÆS ARTIKELRyges brevkasse: Alle træer i hele verden sviner Sandt at sige var det ikke Søren Ryge, der havde inspireret, men Andy Goldsworthy, en amerikansk land-art-kunstner og fotograf (kan googles), der har lavet de smukkeste ting med visne blade. Cathrine viste nogle af hans billeder til Mette, læreren i natur og teknik, og så var den hjemme. De 28 børn og 2 lærere gik ned i den lille skov, som var dækket med brune bøgeblade, og så skulle de lave en lang, bugtet gul slange, der snoede sig igennem den brune skovbund. Børnene begyndte med at feje de brune blade væk i en spontan slange, der strakte sig over mange meter, op ad bakke, ned ad bakke, hen over bækken og tilbage igen. Sporet blev fyldt op med gule blade, der var samlet sammen og plukket fra nogle buske i skovbunden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her