Hvor ville det passe mig fint, hvis året havde seksten måneder, hvoraf de fem var november.
Henrik Nordbrandt måtte gerne have ret – dér i digtet fra den dejlige samling ’Håndens skælven i november’. Alle husker Nordbrandt for lige netop de linjer, »... september, oktober, november, november, november ...«, lidt ligesom alle husker Benny Andersen for ’Svantes lykkelige dag’ med sang under brusebad og »livet er ikke det værste, man har«.




























