Spørgsmål:
Vi har købt et lille hus med en fantastisk have i Dragør. Huset er et gammelt sommerhus, som skal rives ned, og vi skal have bygget et nyt hus på grunden. Den oprindelige ejer var indehaver af en planteskole, og der er mange særdeles flotte planter på grunden. Gamle roser, en stor rododendron, et sommerfugletræ, en høj troldnød m.m.
LÆS ARTIKELRyge advarer mod 'livsfarlige' sygdomsangreb i haven Naboen derude siger, at vi sagtens kan skære det hele ned, flytte planterne midlertidigt til et sted, hvor bulldozerne ikke kommer, og flytte dem ud i den nye have, når byggerodet er forbi. Er det rigtigt? Det bliver et kæmpe arbejde, men vi vil gerne gøre en indsats for at bevare de bedste af væksterne, så vi kan få glæde af dem i vores nye have. Svar:
Det er fint, at I tænker i de baner, for det er jo så nemt bare at rydde det hele og starte forfra. Naboen har delvis ret, men det afhænger sandelig af, hvor store og gamle planterne er.




























