Smæk en kapsel i maskinen, og tryk på knappen. Vent 15-20 sekunder – så er kaffen klar. Når det gælder bekvemmelighed, har kapselkaffemaskinerne afgjort noget at byde på. Sammenlignet med en espressomaskine sparer man både arbejdsgange og rengøringsbesvær. I livsstilsbutikskæden Bahne, som har 16 butikker i Danmark, sælger man ifølge økonomidirektør Troels Bahne slet ikke espressomaskiner længere, men er gået over til kapselmaskinerne, som både er billigere og nemmere og hurtigere at håndtere.
LÆS ARTIKEL Du bliver mere frisk med en kop glohed te
»Maskinerne har helt sikkert et stort potentiale i den sammenhæng«, fastslår kaffekvalitetskonsulent Mikkel Pilgaard Madsen, en af de fem erfarne kaffesmagere, som er tilknyttet kaffekommunikationsfirmaet CoffeeRoad og lægger mund og sanser til Lørdagslivs test af espresso fra fire forskellige kapselkaffemaskiner.
Det værste lort Indholdet i kaffekopperne vækker dog knap så stor begejstring som maskinernes enkle betjeningsprincip, men fremtidsmulighederne kan dommerne godt få øje på: »Kaffens kvalitet er endnu ikke helt i top. Men hvis den får et løft, skal kaffebartenderne på cafeerne til at tage sig sammen«, mener Ole Skram, som selv er professionel espressomager. »Det vil da være et hit med sådan en maskine på hotelværelset frem for en kogekande og en pose pulver«, tilføjer Maria Akselvoll.






























