Cornelia Christophersen:
Apropos artiklen om karse (Lørdagsliv 12.1.), der spises (udpræget) af danskere og tyskere. Her må jeg lige komme med min reaktion, at dette ikke er hele sandheden.
Jeg kommer fra den sydvestligste del af Holland, og som barn havde vi karse, kaldt ’tuinkers’, eller som vi kaldte dette hjemme ’sterrenkers’. Jeg mindes, at vi har spist dette på franskbrød med smør og drysset med lidt groft salt.
Så ovennævnte formodning om, at det er en dansk-tysk spise, er hermed gjort til skamme.
Ligeledes har danskere den opfattelse, at en amagermad er en udpræget dansk spise. Hermed kan jeg oplyse, at i mit barndomshjem blev der serveret en lækkerbisken, ’speculaas’ (hollandsk brunkage i form af en bondemand/-kone, købes i nogle danske specialsupermarkeder), på et smørsmurt stykke franskbrød, som hermed næsten smager som en amagermad. Det smager godt også med danske brunkager, prøv det.
Søren Ryge Petersen:
Hu-hej-da, nu er vi langt ude. I det herlige grænseland mellem sprog og kultur og madvaner. For ja, jeg skrev sidste lørdag, at karse især spises i Danmark og Tyskland. Oplysningerne havde jeg fra det frøfirma på Fyn, som forhandler næsten alt karsefrø, der især dyrkes i Danmark. Der bliver solgt lidt til Sverige også, og eftersom Holland grænser op til Tyskland, er det ikke mærkeligt, at det også har sneget sig over grænsen dér. Hvorimod det stort set er ukendt i Sydeuropa.
Og den med amagermaden er jo rigtig sød. Jeg spurgte straks Cathrine, der stammer fra Virum og har forfædre på Amager, om hun kendte en amagermad. Ja da, svarede hun, det fik vi altid. Franskbrød og rugbrød klappet sammen.
Jeg har aldrig smagt det, for jeg er fra Sønderjylland. Men den hollandske forbindelse er åbenlys. For helt tilbage i 1515 indkaldte Christian II 24 hollandske familier og overlod dem den sydlige del af Amager. De var dygtige bønder og grundlagde den omfattende grøntsagsdyrkning på Amager, som især forsynede København.
