En larmende due på altanen kan ødelægge selv den bedste søvn i de tidlige morgentimer. For slet ikke at tale om det svineri, der følger med duerne.
Men du kan selv gøre meget for at slippe af med duerne, skriver bolius.dk.
Duer foretrækker at bygge deres reder på afsatser højt til vejrs, hvilket er en af grundene til, at altanejere tit får problemer med ynglende duer. Da en duerede ofte kun består af ekskrementer med nogle enkelte strå eller pinde, har duerne intet problem med at bygge reder i bunden af en altan.




























