Godt en kilometer fra Præstøs gamle centrum tager Esko Schmidt-Sørensen imod i en hvid rektangulær funkisvilla fra 1934.
Lige inden for hoveddøren med hovedet helt tilbage kan vi se en hvid rumskibslignende lampe, der ser ud til at være svævet ind fra en Stanley Kubrick-film. »Da vi flyttede ind, tænkte jeg, at der mangler simpelthen en lampe her over trappen i hallen. Den skulle være rar at gå under og give godt lys på trappen uden skygger. Og så skulle den være strømbesparende«. Esko Schmidt-Sørensen lægger hånden på gelænderet og går op ad en bred hvidmalet trappe, der drejer op til førstesalen. Herfra ses lampen, som han selv har tegnet og produceret, fra siden. Fem lysende ringe svæver om en kegle i midten. »Jeg ville lave en lampe, hvor man ikke skal skifte pærer hele tiden. For når den først er kommet derop, er det ikke til at få den ned igen. Vi måtte have fat i en meget lang stige, da den skulle hænges op. Nu skal der først skiftes om ti år«.
