I 99 procent af det private kloaknet, herunder erhvervsgrunde- og ejendomme, bruger man plastikrør. Problemet er bare, at plastikrørene er en åben invitation til rotterne.
Det pointerer landets kloakmestre.
»Hurtigere end jeg kan læse forsiden af Ekstra Bladet, har en rotte jo gnavet sig igennem sådan et plastikrør«, siger Henning Lübcke, som er formand for Danske Kloakmestre.
LÆS OGSÅ Københavns rottebekæmpelse: 2013 er et rotteår
Kloakfirmaerne har i årevis forsøgt at få myndighederne til at ændre byggelovgivningen for private grunde og ejendomme.
»Vi har længe forsøgt at råbe myndighederne op, fordi kravet om, at der kan bruges plastikrør under huse og ejendomme er helt galt. Man bør stille krav om, at vi skal bruge rustfri stålrør, som rotterne ikke så let kan gnave sig igennem«, siger Henning Lübcke, som er formand for Danske Kloakmestre.
Han tilføjer:
»Godt nok er plastikrør billigere her og nu, men det bliver jo dyrt, hvis du så har rotteproblemet igen to år senere«
København og andre store byer er i år voldsomt plaget af rotteproblemer.
Således modtog Københavns Kommunes skadedyrsbekæmpelse i juli 688 anmeldelser om rotter fra borgerne, hvilket er 26 procent flere end samme tid året før.
2013 et rotteår
Også august har været en særlig slem rottemåned med 20 procent flere anmeldelser.
Det oplyser områdechef Morten Otkjær Thune fra kommunens Center for Miljø, som betegner 2013 som et rotteår på grund af det rekordstore antal rotter i private gårde og haver.
Sådan holder du rotterne fra dørenI takt med at det offentlige kloaksystem er blevet renoveret, søger rotterne videre op i det private kloaksystem, som mange steder er i en elendig forfatning, oplyser områdechefen.
Rotterne holder landets kloakmestre travlt beskæftiget.
»Det vælter frem med rotter, så vi får flere og flere opgaver med at skifte rør under huse og ejendomme«, siger formand Henning Lübcke.
En af de ejendomme, der har haft et mylder af rotter både oppe i lejlighederne og i gården, er Tønderhus på Borups Allé i Nordvest.
Beboerne har brugt tre år og tre millioner kroner på rotter
Her har ejerforeningen indtil videre brugt tre år og tre millioner på rottebekæmpelse. Det svarer til cirka 20.000 kroner per lejlighed, og arbejdet er endnu ikke afsluttet.
For husejere kan regningen blive endnu større.
»For en almindelig parcelhusejer kan sådan en operation koste op til 100.000 kroner, alt efter hvor slemt det er«, siger kloakmester Henning Lübcke.
Giftig plage: Rotters urin kan slå mennesker ihjelFør 1972 var det lovpligtigt at bruge støbejernsrør i kloakken, oplyser han. Men i dag må der bruges plastikrør. Samtidig bruger vi mindre vand.
Og det er en dårlig cocktail, påpeger kloakmestrenes formand.
»Plastik er nemt at arbejde med og billigt, og det bruges alle vegne i kloaksystemerne. Når vi samtidig laver separate ledninger til henholdsvis spildevand og regnvand, betyder det, at der ikke løber så meget vand igennem rørene. Det vil sige, at der er meget lidt vand til at skylle vores affald væk, og så søger rotterne længere og længere op«, siger Henning Lübcke.
Sådan ved du, at du har rotterJo mindre vand i rørene, jo bedre trives rotterne:
»Det tager dem ingen tid at forcere en plastledning, og så kan de sætte sig lige under vores køkkenvask, hvor der er meget guf og næsten intet vand. Her får de fred til at bygge reder og kan lettere få fat i mad i de langsomme strømme af vand«.
Rotter gør gavn
Henning Lübcke påpeger, at rotterne kun er en plage, når de kommer op til os mennesker. Sålænge de holder sig i kloakken, holder de rørene fri for affald.
»Rotterne er med til at sørge for, at der er passage hele tiden, og lige på det punkt er det jo udmærket. De er kun skadedyr, når de bor inde i husene«.
fortsæt med at læse
