Alle panderne kan stege – den disciplin er der ingen, der dumper i. Men flere af håndtagene bliver hurtigt for løse, og der er belægninger, som efter kort tids brug bliver ridsede eller falder af i små flager. Sådan lyder opsummeringen fra Christian Fentz og Martin Webb, begge kokke og faglærere på Hotel- og Restaurantskolen i København og overdommere i Lørdagslivs test af 10 store stegepander med slip let-belægning. »Indrømmet: Panderne her har været udsat for lidt af hvert. De har fået nogle bank. Men det bør de kunne holde til, og det gør de bedste af dem også«, fastslår stegepandedommerne. Sammen med deres elever har de blandt andet tilberedt kød, fisk, risotto og spejlæg på stegepanderne, som alle har været i sving på både gasblus og induktionskogeplader. Hede håndtag Særlig disciplinen spejlæg siger meget om en stegepandes formåen: »Her kan du følge både opvarmningshastighed, varmefordeling og stegeevne og se, om pandens bund er plan«, forklarer Christian Fentz.
LÆS OGSÅ Stor kagerulletest: Fra »verdens dårligste« til »top luksus«
Pander med slip let-belægning kræver ikke meget fedtstof til stegningen, men flere af stegepanderne får overraskende hurtigt ridser i belægningen.
»Det er ikke i orden«, mener dommerne.
De stegepander, som klarer sig bedst i testen, har keramisk belægning – en betegnelse, der dækker over flere forskellige typer belægning, f.eks. titanium, som er blevet behandlet med meget høj varme.
Håndtaget er en vigtig del af en stegepande. Det er både irriterende og potentielt farligt, hvis håndtaget bliver meget varmt eller sidder løst. Flere glimrende pander er desværre udstyret med håndtag, som er dårlige at holde på, bliver for varme eller sidder for løst efter få ganges brug.
Test: Dyr designergrydelap giver brændte fingre »Håndtag, der er nittet fast, holder tydeligvis bedre end dem, der er sat på med en skrue«, konkluderer stegepandedommerne. De udpeger også et par stegepander, hvor designet har fået lov at trumfe brugervenligheden. Det gælder f.eks. håndtaget på Eva Trio-panden. Tunge pander





























